Momentum vol. 1

Type
Dokumentar
Spilletid
55 min
Premiere
2008
Om filmen

”Teater Momentum vol. 1” er et eksperiment. Skuespillerne i ensemblet fik udleveret et kamera til at dokumentere de tre opsætninger de var sammen om at lave. Der var ikke opstillet regler for hvad de skulle filme eller skrevet en drejebog for forløbet hvilket der kom en masse materiale ud af. Vi har bearbejdet og forsøgt at skabe en rød tråd gennem det mere eller mindre kaotiske materiale.

Det er blevet til film der beskriver arbejdet på og bag scenen – fra skuespillerne får teksten i hånden til de præsenterer den for publikum, samt et indblik i den verden der opstår mellem spillerne bag scenen, under prøverne og til festerne. 

Filmen følger de fire skuespillere og deres instruktør gennem deres syv måneders arbejde på Teater Momentum på et lille storby teater i Odense og består af tre dele som afspejler de tre forestillinger; ”Solidaritet”, ”Kollega” og ”den 13. nævning”. 

Vi følger dem gennem deres succeser, de svære og legende prøveforløb, gennem ærligheden og deres fjol og kedsomhed bag scenen, alt dette blandet med uddrag fra forestillingerne. 

 

Et spændende og ikke tidligere set forløb som kommer ind under huden på det at lave teater.